torsdag den 16. april 2015

Leverance uge 16 - Video 1


Video 1- Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).
Handling:
En pædagog beder børnene om at tegne deres mor og far. Sofie og Ida sidder ved siden af hinanden, da ida pludselig spørger Sofie, hvorfor hun tegner en sort far?
Sofie forklarer sig og pædagogen observerer samtalen, hvorefter hun senere bryder ind.
Analyse:
Her ses hvordan virkelighedsforståelsen univers kan skabe misforståelser, når det ses ud fra to forskellige virkeligheder.
Ida kender kun til hendes egen virkelighed og ved derfor ikke at Sofie kan have en anden, derfor har Ida et ensrettet syn.
Pigerne sidder og undrer sig og kigger hen på pædagogen, i håb om at få en forklaring.
Pædagogen som sidder og observerer pigerne forklarer pigerne ud fra hendes multivers, hvordan Sofie kan have en sort far og Ida en hvid.

Når vi snakker kommunikation, snakker vi også virkelighedsforståelser -  univers og multivers.
Når man ser ud fra et univers, betyder det at man kun ser et fænomen ud fra sit eget syn. Selvom andre ser noget andet, kan man kun opfatte det ud fra hvad man selv har set/oplevet.
Fx. som Ida i børnehaven, der undrer sig over hvorfor Sofie maler sin far sort. Ida er ikke vokset op med en far fra Afrika, så derfor er det svært for Idas virkelighedsforståelse at forstå hvordan det kan lade sig gøre, når hun ikke selv står i den situation.
I modsætning til univers er multivers en virkelighedsforståelse hvor et fænomen ses ud fra flere øjne. Fx som pædagogen i børnehaven gør, når hun forklarer pigerne hvorfor de kan have forældre der har forskellig hudfarve.
Små børn har svært ved at se ting fra et multivers, da de primært lever i deres eget univers, og har svært ved at have abstrakt tænkning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar