Leverance uge 20

Beskrivelse af aktiviteten 

En pædagog står for aktiviteten “Kim’s leg” med ca. 12 børn i alderen 3-4 år. Hun udvælger 10 genstande, som hun ligger på en bakke med et viskestykke henover. 

Børnene bliver sat i en rundkreds med bakken i midten. Børnene får nu et vis antal sekunder til at se på tingene under viskestykket, hvorefter de bliver skjult igen.

Børnene skal nu, én efter én kunne nævne så mange ting som muligt fra bakken. Til sidst løftes viskestykket og alle tingene er nu synlige for børnene.

Her er der mulighed for at de kan sætte ord/navne på det de kan se og føle på tingene. Samtidig går der automatisk en dialog i gang om hvilke ting der er på bakken og hvilke der evt. er blevet glemt.

Her lægges vægt på at børnene kan memorere både de ti genstande fra bakken, men også de ting som tidligere er blevet nævnt.

Det handler om gentagelser og om at udvikle ord og ordbetydninger. Målet er at lære børnene flere ord, ved at sætte ord på genstanden.

Vi formoder at de fleste børn kender genstandene og deres funktioner, men ikke nødvendigvis navnet på dem. Det er her vi forventer at se en udvikling, bla. ved hjælp af de ældre børn, som kan sætte navne på næsten alle tingene.

Her kan NUZO bruges til at se en udvikling. (Måske kan barnet huske ordbetydningen for tingen i morgen.)

Vi kan se hvordan Vygotsky's teori om sprogtilegnelse kan tilkobles denne aktivitet, da barnet i denne sammenhæng lærer af det mere kompetente barn.

Denne aktivitet skal udføres efterfølgende en gang ugentlig, så man kan se en udvikling på længere sigt.

Dette er også med til at skabe tryghed ved børnene, og de kan genkende seancen næste gang bakken med viskestykket tages frem. Legen kan varieres med flere/andre/sværere ting, netop for at udvikle barnets sprog.

Vi kan se hvordan samfundet og miljøet påvirker barnets sprog, da nogle børn kan genkende nogle ting frem for andre, fordi de måske har det derhjemme. 

(F.eks. kan en dreng der bor på en bondegård kende koen på bakken.)

Udfordringer for børnene:

At vente på tur. Med 12 børn kan ventetiden føles lang for den sidste i kredsen. Her øves tålmodighed.

Udfordringer for pædagogen:

Det er vigtigt at pædagogen, har en forståelse for hvilke sproglige kompetencer de forskellige børn har, så man kan få alle børn med i legen, og får styrket hvert enkelt barn.


Videoklip


a)

b) 

c)

                                         

LEverance uge 19 - Video 1

Video over dialog - Veninderne Christina og Nadia

.

Analyse af dialog.

Leverance uge 19 - vores model

DIALOGMODEL

Ideen med vores model er at man som udgangspunkt har en intention om at skabe den gode dialog. 

For at kunne gøre dettte, har man brug for nogle midler som den gode dialog bliver et resultat af. 

Vi har her illustreret det ved at skyen er symbolet på intentionen om dialogen, regndråberne er midlerne som får græsset til at gro - skabe den gode dialog. 

Feedback uge 17

Analyse:	Feedback Uge 17
Denne analyseres vha. Labov’s 6 elementer i en fortælling	Fin forståelse af Labov’s katagorier.
Derpå analyseres den vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.	I skriver: ”Pædagogen ønsker at opnå at børnene kan mestre kunsten at vente på tur.” Det er i mine øjne en tolkning som I lægger ind over historien. Jeg synes ikke, at der i historien, er indikationer af pædagogens bagved liggende motiver for de handlinger hun udfører. I siger lidt senere: ” Her ses ingen tydelige fordomme.”  i Mine øjne kunne der være fx to fordom: 1) det er ikke godt at børn skændes og måske bliver uvenner for en tid. 2) de to børn kan ikke håndtere deres skænderi. Ud over denne kommentar er jeg enig i jeres pointer i analysen.
Endelig udvælger gruppen 3-5 principper for professionel kommunikation (jf. fx anerkendelse) og analyserer med dem	Fint arbejde. En enkelt kommentar til jeres afsnit om: ”Dialog og anerkendelse” hvor I skriver: ”Man må gå ud fra at der foregår en anerkendende dialog, da børnene accepterer forslaget om at skabe en fælles leg. ” Tror I at børns motiv til at følge voksnes anvisninger er at de føler sig anerkendt? I bogen ”Mellem Ordene” hævdes det i afsnittet om anerkendelse s. 264, at den indeholder en række ingredienser. Dem kunne I have bragt i anvendelse i jeres vurdering af dialog og anerkendelse i praksisfortællingen.
Rollespil:	Jeres analyse af kommunikative samspil i vores video er lige efter bogen. Godt arbejde.

Analyse af kommunikative samspil i vores video

Kropssprog

Nadia: Sidder i skrædderstilling, hun er ivrig efter at spille på ipad’en og vil gerne blande sig når Emil spiller.
Da hun får af vide at hun må vente på tur, ligger hun armene over kors og udtrykker utilfredshed. Kort efter da Emil er gået, skuler hun rundt, for at sikre at ingen ser hende.

Da hun endelig får fat i ipad’en viser hun begejstring og smågriner.

Da Emil kommer tilbage, bliver hendes kropsprog lukket og afvisende, da hun vender sig væk fra Emil, i det øjeblik han kommer ind af døren. Nadias ansigtsudtryk siger at hun er velvidende om at hun nu har magten over ipad’en. Hun har et lille hoverende smil på læben.

Da pædagogen bryder ind i skænderiet, ændrer Nadias attitude sig fra at være lukket til at være åben, aktivt lyttende og opmærksom på pædagogen.

Emil: Han er meget optaget af ipad’en og afviser Nadia i hendes forsøg på at blande sig. Pludselig kommer han i tanker om at han skal på toilettet, han kigger lidt forvirret rundt og ligger ipad’en fra sig uden nærmere eftertanke.
Da han kommer tilbage, er hans kropssprog insisterede på at få ipad’en tilbage. Til gengæld er hans ansigtsudtryk er passivt, men med hans ivrige forsøg på at tage den tilbage, udtrykker ejerskabsfornemmelse over for ipad’en. På samme måde som Nadia, ændrer Emils kropssprogs sig også da Hanne bryder ind, til at være mere imødekommende og lyttende.

Pædagog:  Hanne er optaget, da Nadia henvender sig til hende. Hun giver Nadia et anerkendende nik, samtidig med at hun færdiggør det hun er i gang med.  Hun giver Nadia beroligende smil, før hun går videre.

Da hun senere vil løse konflikten mellem børnene, henvender hun sig med det samme til ipad’en som er problemet i denne konflikt.
Hun kigger på Nadia og Emil, da hun forsøger at uddelegere rollerne i den foreslåede leg. Hun prøver ved hjælp af at pege på ipad’en og skubbe den hen til dem at opfordre til at spille sammen.

Parasprog

Vi har observeret meget lidt parasprog i videoen. Nadia udbryder et lille ‘’argh’’, da Hanne fortæller at hun stadig skal vente lidt, før det bliver hendes tur.

Praksisfortælling - Nadia og Emil

Praksisfortælling - Nadia og Emil

Nadia og Emil er i børnehave. Emil spiller på ipad, mens Nadia ser på. De er begge meget optaget af spillet. Nadia er meget ivrig for at, komme til at spille og spørger pædagogen Hanne hvornår det er hendes tur. Hanne svarer dertil at hun må vente lidt endnu, da Emils tur ikke er færdig endnu. Emil rejser sig lidt efter fra gulvet for at gå på toilettet, og efterlader ipad'en ubemandet på gulvet, ved siden af Nadia. Nadia kigger rundt og ser nu sit snit til at tage ipad’en. Da emil kommer tilbage fra toilettet , brokker han sig til Nadia, og pointerer at det stadig er hans tur til at spille. Nadia stritter imod og nægter at overgive ipad’en tilbage til Emil. Dette fører til et skænderi mellem børnene, hvilket fører til at pædagogen nu kommer og siger til Nadia og Emil at de ikke skal skændes. Hun introducerer et nyt spil på ipad’en, som de kan spille sammen. Det accepterer børnene og bliver venner igen.

Afsnit 1 - “Labov”

Indledning

• “Nadia og Emil er i børnehave.”

Orientering

• Scenen udspilles i Nadia og Emil’s børnehave.

Handlesekvens

• Da Emil går på toilettet, tager Nadia hurtigt ipad’en til sig og begynder at spille. Emil kommer tilbage og mener at det stadig er hans tur til at spille. Nadia vil ikke give ipad’en tilbage, hvilket ender i et skænderi.

Evaluering

• Budskabet er at skabe en fælles aktivitet, hvor begge børn kan deltage.
  

Resultat

• Nadia og Emil godtager ideen Hanne kommer med og spiller sammen på ipad’en.

Afslutning

• “Det accepterer børnene og bliver venner igen”

Afsnit 2 - “3 perspektiver”

Pædagogens perspektiv

• Pædagogens syn på borgerne er at de begge er ligeværdige i situationen, men at Nadia må vente til at det bliver hendes tur som reglerne siger. da konflikten opstår vælger Hanne at løse den, ved et kompromi hvor begge børn kan lege med ipad’en og undersøge en ny leg i fællesskab.

Pædagogen ønsker at opnå at børnene kan mestre kunsten at vente på tur. Da dette ikke lykkes forsøger hun at få skabt en fælles leg mellem børnene, ved at introducere dem til et nyt spil, der opfordrer til fælles leg.

• Pædagogen er meget fokuseret på at de skal spille sammen, så der ikke bliver gjort nogen forskel. Her ses ingen tydelige fordomme.

• Instutitionskultur: Børnene skal så vidt som muligt lege sammen. Her bruges ipad’en som et medie hvor børnene kan kommunikere gennem teater og lave figurer som de kan udtrykke sig med. Institutionen lader børnene bruge deres fantasi.
• Normer og værdier: Ønsket om at skabe en fælles leg, ved hjælp af det nye spil, ser vi som en stor værdi for institutionen og børnene. Leg med ipad kan hurtigt blive til en isolerende form for leg, og derfor er det vigtigt at man kan tænke i alternativer, så børnene får udviklet deres kommunikative færdigheder og får skabt gode relationer til hinanden.  

Borgernes perspektiv

• Nadia har svært ved at acceptere at hun skal vente på at det bliver hendes tur, hun vil deltage i Emils leg, og ser hurtigt sit snit til at tage ipad’en før hun har fået lov, da emil skal på toilettet.
• Borgerne vil gerne opnå retten til at spille på ipad. Skænderiet viser hvordan.
• Nadia udtrykker at hun nu har retten til at spille, i og med Emil har forladt sin plads.
  Emil udtrykker uretfærdighed, da han stadig mener det er hans tur efter toiletbesøget.
  

Evaluerings perspektiv

• Pædagogen kunne have valgt at tage Emils parti, ved at lade ham få ipad’en tilbage og omvendt kunne pædagogen have taget Nadias parti og have ladet hende få ipad’en. Hvilket vi kan formode ville have skabt en eskalering af konflikten, som ville skabe en ny problemstilling for både børn og pædagog.

• Fortællingen viser os en mulig løsning til lignende problemstillinger vi kan komme ud for i vores arbejde. Der gives en mulig måde at gå til sådanne konflikter på og udfordrer os til at overveje hvad vi ville gøre hvis vi stod i pædagogens sted.
  
  Det er pædagogens opgave i denne situation, at finde ud hvad der er mest retfærdigt og det er op til os som fremtidige pædagoger at overveje i situationer som denne, hvordan man kan finde en løsning som er det fælles bedste.
  

• Det kunne blive en udfordring at gøre situationen retfærdig for begge parter. I denne fortælling accepterer børnene at de nu skal spille sammen, men i et virkeligt scenarie, kan man let komme ud for, at den ene eller begge børn ikke vil gå med på det kompromis.

Afsnit 3 - “Udvalgte principper”

1. Virkelighedsforståelse
   Børnene har to forskellige forståelser af virkeligheden. For Emil er okay at gå på toilettet, han  har en klar forventning om at ipad'en stadig er hans når han kommer tilbage. Nadia ser det som legitimt at tage ipad’en da Emil går på toilettet.

2. Cirkulær - lineær
   I og med at Nadia ikke vil give ipad’en tilbage til Emil opstår et skænderi. Dette kan ses som et cirkulært samspil, idet begge børn holder på deres ret til at få ipad’en. Vi ser samspillet mellem pædagogen og børnene som værende lineært, da hun er meget løsningsorienteret, og ikke lægger op til forhandling eller dialog.

3. Dialog og anerkendelse

Man må gå ud fra at der foregår en anerkendende dialog, da børnene accepterer forslaget om at skabe en fælles leg.  

 

Hej Børnebanden
Hermed lidt feedback på jeres arbejde fra uge 16:

Gruppenavn:	"BØRNEBANDEN"
		Er det gjort	Kommentar
1	Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Fin beskrivelse, analyse og refleksion
2	Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Super eksempel. Hvid uden sans for visuel kommunikation og Mørk læge der fraskriver sin professionalitet.
3	Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Det forekommer mig at pædagogen i de to klip indtager samme position. Hvorimod faderens tilgang til pædagogens udsagn er forskellig i de to klip. I Klip 1 ses faderen i noget der kunne kaldes forsvarsposition (aggressiv), hvor klip 2 viser en ikke- forsvarspræget og mere åben (føjelig, veg), underdanig) fader. Og så undlader vi at tage stilling til pædagogens forestilling om at kunne iagttage sig til en årsag til den omtalte piges påståede adfærd.
4	Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Fint eksempel.

Jeres arbejde ser rigtig fint ud. I har fulgt opgavebeskrivelsen og har alle dens elementer med. Jeres håndtering af de opstillede begreber giver indtryk af at I har forstået deres betydning og kan anvende dem i betragtninger over praksis.

I har lavet nogle teknisk fine videoklip. Enkle og tydelige scener, skarpe billeder god, klar lyd og performance passer godt ind i helhedsbilledet af at I har lavet et sobert stykke arbejde.

mvh

Torben D.