Analyse af kommunikative samspil i vores video

Kropssprog

Nadia: Sidder i skrædderstilling, hun er ivrig efter at spille på ipad’en og vil gerne blande sig når Emil spiller.
Da hun får af vide at hun må vente på tur, ligger hun armene over kors og udtrykker utilfredshed. Kort efter da Emil er gået, skuler hun rundt, for at sikre at ingen ser hende.

Da hun endelig får fat i ipad’en viser hun begejstring og smågriner.

Da Emil kommer tilbage, bliver hendes kropsprog lukket og afvisende, da hun vender sig væk fra Emil, i det øjeblik han kommer ind af døren. Nadias ansigtsudtryk siger at hun er velvidende om at hun nu har magten over ipad’en. Hun har et lille hoverende smil på læben.

Da pædagogen bryder ind i skænderiet, ændrer Nadias attitude sig fra at være lukket til at være åben, aktivt lyttende og opmærksom på pædagogen.

Emil: Han er meget optaget af ipad’en og afviser Nadia i hendes forsøg på at blande sig. Pludselig kommer han i tanker om at han skal på toilettet, han kigger lidt forvirret rundt og ligger ipad’en fra sig uden nærmere eftertanke.
Da han kommer tilbage, er hans kropssprog insisterede på at få ipad’en tilbage. Til gengæld er hans ansigtsudtryk er passivt, men med hans ivrige forsøg på at tage den tilbage, udtrykker ejerskabsfornemmelse over for ipad’en. På samme måde som Nadia, ændrer Emils kropssprogs sig også da Hanne bryder ind, til at være mere imødekommende og lyttende.

Pædagog:  Hanne er optaget, da Nadia henvender sig til hende. Hun giver Nadia et anerkendende nik, samtidig med at hun færdiggør det hun er i gang med.  Hun giver Nadia beroligende smil, før hun går videre.

Da hun senere vil løse konflikten mellem børnene, henvender hun sig med det samme til ipad’en som er problemet i denne konflikt.
Hun kigger på Nadia og Emil, da hun forsøger at uddelegere rollerne i den foreslåede leg. Hun prøver ved hjælp af at pege på ipad’en og skubbe den hen til dem at opfordre til at spille sammen.

Parasprog

Vi har observeret meget lidt parasprog i videoen. Nadia udbryder et lille ‘’argh’’, da Hanne fortæller at hun stadig skal vente lidt, før det bliver hendes tur.

Praksisfortælling - Nadia og Emil

Praksisfortælling - Nadia og Emil

Nadia og Emil er i børnehave. Emil spiller på ipad, mens Nadia ser på. De er begge meget optaget af spillet. Nadia er meget ivrig for at, komme til at spille og spørger pædagogen Hanne hvornår det er hendes tur. Hanne svarer dertil at hun må vente lidt endnu, da Emils tur ikke er færdig endnu. Emil rejser sig lidt efter fra gulvet for at gå på toilettet, og efterlader ipad'en ubemandet på gulvet, ved siden af Nadia. Nadia kigger rundt og ser nu sit snit til at tage ipad’en. Da emil kommer tilbage fra toilettet , brokker han sig til Nadia, og pointerer at det stadig er hans tur til at spille. Nadia stritter imod og nægter at overgive ipad’en tilbage til Emil. Dette fører til et skænderi mellem børnene, hvilket fører til at pædagogen nu kommer og siger til Nadia og Emil at de ikke skal skændes. Hun introducerer et nyt spil på ipad’en, som de kan spille sammen. Det accepterer børnene og bliver venner igen.

Afsnit 1 - “Labov”

Indledning

• “Nadia og Emil er i børnehave.”

Orientering

• Scenen udspilles i Nadia og Emil’s børnehave.

Handlesekvens

• Da Emil går på toilettet, tager Nadia hurtigt ipad’en til sig og begynder at spille. Emil kommer tilbage og mener at det stadig er hans tur til at spille. Nadia vil ikke give ipad’en tilbage, hvilket ender i et skænderi.

Evaluering

• Budskabet er at skabe en fælles aktivitet, hvor begge børn kan deltage.
  

Resultat

• Nadia og Emil godtager ideen Hanne kommer med og spiller sammen på ipad’en.

Afslutning

• “Det accepterer børnene og bliver venner igen”

Afsnit 2 - “3 perspektiver”

Pædagogens perspektiv

• Pædagogens syn på borgerne er at de begge er ligeværdige i situationen, men at Nadia må vente til at det bliver hendes tur som reglerne siger. da konflikten opstår vælger Hanne at løse den, ved et kompromi hvor begge børn kan lege med ipad’en og undersøge en ny leg i fællesskab.

Pædagogen ønsker at opnå at børnene kan mestre kunsten at vente på tur. Da dette ikke lykkes forsøger hun at få skabt en fælles leg mellem børnene, ved at introducere dem til et nyt spil, der opfordrer til fælles leg.

• Pædagogen er meget fokuseret på at de skal spille sammen, så der ikke bliver gjort nogen forskel. Her ses ingen tydelige fordomme.

• Instutitionskultur: Børnene skal så vidt som muligt lege sammen. Her bruges ipad’en som et medie hvor børnene kan kommunikere gennem teater og lave figurer som de kan udtrykke sig med. Institutionen lader børnene bruge deres fantasi.
• Normer og værdier: Ønsket om at skabe en fælles leg, ved hjælp af det nye spil, ser vi som en stor værdi for institutionen og børnene. Leg med ipad kan hurtigt blive til en isolerende form for leg, og derfor er det vigtigt at man kan tænke i alternativer, så børnene får udviklet deres kommunikative færdigheder og får skabt gode relationer til hinanden.  

Borgernes perspektiv

• Nadia har svært ved at acceptere at hun skal vente på at det bliver hendes tur, hun vil deltage i Emils leg, og ser hurtigt sit snit til at tage ipad’en før hun har fået lov, da emil skal på toilettet.
• Borgerne vil gerne opnå retten til at spille på ipad. Skænderiet viser hvordan.
• Nadia udtrykker at hun nu har retten til at spille, i og med Emil har forladt sin plads.
  Emil udtrykker uretfærdighed, da han stadig mener det er hans tur efter toiletbesøget.
  

Evaluerings perspektiv

• Pædagogen kunne have valgt at tage Emils parti, ved at lade ham få ipad’en tilbage og omvendt kunne pædagogen have taget Nadias parti og have ladet hende få ipad’en. Hvilket vi kan formode ville have skabt en eskalering af konflikten, som ville skabe en ny problemstilling for både børn og pædagog.

• Fortællingen viser os en mulig løsning til lignende problemstillinger vi kan komme ud for i vores arbejde. Der gives en mulig måde at gå til sådanne konflikter på og udfordrer os til at overveje hvad vi ville gøre hvis vi stod i pædagogens sted.
  
  Det er pædagogens opgave i denne situation, at finde ud hvad der er mest retfærdigt og det er op til os som fremtidige pædagoger at overveje i situationer som denne, hvordan man kan finde en løsning som er det fælles bedste.
  

• Det kunne blive en udfordring at gøre situationen retfærdig for begge parter. I denne fortælling accepterer børnene at de nu skal spille sammen, men i et virkeligt scenarie, kan man let komme ud for, at den ene eller begge børn ikke vil gå med på det kompromis.

Afsnit 3 - “Udvalgte principper”

1. Virkelighedsforståelse
   Børnene har to forskellige forståelser af virkeligheden. For Emil er okay at gå på toilettet, han  har en klar forventning om at ipad'en stadig er hans når han kommer tilbage. Nadia ser det som legitimt at tage ipad’en da Emil går på toilettet.

2. Cirkulær - lineær
   I og med at Nadia ikke vil give ipad’en tilbage til Emil opstår et skænderi. Dette kan ses som et cirkulært samspil, idet begge børn holder på deres ret til at få ipad’en. Vi ser samspillet mellem pædagogen og børnene som værende lineært, da hun er meget løsningsorienteret, og ikke lægger op til forhandling eller dialog.

3. Dialog og anerkendelse

Man må gå ud fra at der foregår en anerkendende dialog, da børnene accepterer forslaget om at skabe en fælles leg.  

 

Hej Børnebanden
Hermed lidt feedback på jeres arbejde fra uge 16:

Gruppenavn:	"BØRNEBANDEN"
		Er det gjort	Kommentar
1	Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Fin beskrivelse, analyse og refleksion
2	Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Super eksempel. Hvid uden sans for visuel kommunikation og Mørk læge der fraskriver sin professionalitet.
3	Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Det forekommer mig at pædagogen i de to klip indtager samme position. Hvorimod faderens tilgang til pædagogens udsagn er forskellig i de to klip. I Klip 1 ses faderen i noget der kunne kaldes forsvarsposition (aggressiv), hvor klip 2 viser en ikke- forsvarspræget og mere åben (føjelig, veg), underdanig) fader. Og så undlader vi at tage stilling til pædagogens forestilling om at kunne iagttage sig til en årsag til den omtalte piges påståede adfærd.
4	Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Korrekt brug af begreber. Fint eksempel.

Jeres arbejde ser rigtig fint ud. I har fulgt opgavebeskrivelsen og har alle dens elementer med. Jeres håndtering af de opstillede begreber giver indtryk af at I har forstået deres betydning og kan anvende dem i betragtninger over praksis.

I har lavet nogle teknisk fine videoklip. Enkle og tydelige scener, skarpe billeder god, klar lyd og performance passer godt ind i helhedsbilledet af at I har lavet et sobert stykke arbejde.

mvh

Torben D.

Praksisfortælling - "Ali"

Praksisfortælling

Historien om ali

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.  

Afsnit 1 - “Labov”

Indledning

• “Fire drenge spiller på computer…”

Orientering

• Denne situation foregår sandsynligvis i en form for institution.
• Den udspiller sig i to rum - et computer- og et danserum.

Handlesekvens

• Da musikken tændes i danserummet forlader Ali sin plads i køen ved computeren, for at gå ind i danserummet.

• Ali danser for vildt og vil være i centrum. Han skubber til borde og stole og de andre børn og ødelægger legen for dem. De andre børn brokker sig over hans opførsel, men Ali ignorerer dem.

Evaluering

• Fortælleren ønsker måske at vise hvor stor forskel der ofte kan være på børn, når en eller flere har en anden-etnisk baggrund.
• Fortælleren virker til at have størst forståelse over for børnene der danser og gør Ali til syndebukken.
  

Resultat

• Ali får valget mellem at “danse ordentligt” eller at forlade rummet. Ali forlader rummet i oprør og kalder de andre for dumme og kedelige. Ali bliver ikke hørt og vælger at undgå en konflikt.

Afslutning

• Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.”

Afsnit 2 - “3 perspektiver”

Pædagogens perspektiv

• Pædagogen synes at Ali er for voldsom og vil have ham til at lege stille og roligt med de andre børn. Ali’s opførsel bliver til et problem og han ødelægger den gode leg, de andre børn er i gang med.
• Pædagogen ønsker at legen forbliver som den var og han/hun fortæller Ali at hans opførsel ikke er ok. Det er pædagogens ønske at Ali skal lege på de andre børns niveau.
• Det at Ali skal være i centrum og have plads til at være sig selv, kan ses som en fordom, i form af en stereotyp over for Ali og hans baggrund.
• Institutionskultur: I og med at institutionen har et danserum, indikereres der at der findes et sted i institutionen hvor der er plads til personlig udtrykkelse.
  Der skal være plads til alle. I denne situation er det fra pædagogens synspunkt de dansende børn der skal være plads til.
  Normer og værdier: Her tolereres ikke voldelig dans og skubben til de andre. Ali må træde ind i legen med respekt for de andre børn og den leg de har startet.
  Læringssyn: Ali får et valg. Enten eller..
  Menneske-/Samfundssyn: Ali er formodentlig anden-etnisk og måske har der været problemer med ham før. Pædagogen ser måske anderledes på Ali på grund af hans baggrund. Mindretallet skal indordne sig under flertallet.

Borgernes perspektiv

• Ali ønsker at være en del af et fællesskab, det lykkes ikke i computerrummet, nu forsøger han at blive en del af danselegen, hvilket også fejler, da børnene synes han er for voldsom. Ali føler sig ensom og misforstået.
  Eksempler på dette kunne være:
  1. “I er dumme og kedelige, fordi I ikke vil danse min dans, som JEG udtrykker den”.
  2. “Hun skal ikke bestemme hvordan jeg skal danse - jeg smutter.”
• Borgeren (Ali) ønsker at opnå de andre børns opmærksomhed, han søger anerkendelse og respekt. På denne måde kan han komme ud med eventuelle frustrationer.
  Ali ønsker at blive set - dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
• Ubevidst udtrykker Ali frustration, gennem de voldelige handlinger.

Evaluerings perspektiv

• Pædagogen kunne have forsøgt at finde et kompromis, så man ikke ekskluderede men inkluderede Ali. Som f.eks. at indgå en dialog hvor, pædagogen fortæller Ali hvordan man danser så alle kan være med.
• At man skal se situationen fra alles synspunkt før man drager konklusioner. Der skal så vidt som muligt opnås en god løsning for alle parter. Man skal som pædagog forsøge at skabe dialoger i stedet for konflikt-løsninger.
• Udfordringerne i denne situation kunne være at få Ali til at forstå situationen set ud fra de andre børns syn. (virkelighedsforståelse)
  Omvendt kan det også være svært at få de andre børn til at inkludere Ali i deres leg, eftersom hans opførsel har været et problem for dem i deres leg.  

Afsnit 3 - “Udvalgte principper”

1. Virkelighedsforståelse

• Det kan være svært for børn at se situationer ud fra andre syn end deres eget (Univers). Børn oplever kun deres egen virkelighed. Det er derfor pædagogens opgave at indvie børnene i hinandens virkeligheder (multivers). Så man kan få skabt en bedre forståelse for hinanden.

2. Cirkulær - lineær

• Samspillet mellem pædagogen og Ali er lineært. Pædagogen er løsningsorienteret og det bliver derved næsten umuligt at skabe en cirkulær dialog med borgeren.
  Ved at forsøge at indgå i en dialog med borgeren og stille spørgsmål i forhold til ham, kan man forhåbentlig opnå en cirkulær kommunikation mellem parterne.

3. Dialog og anerkendelse

• For at kunne skabe en god dialog med en borger er der nogle enkelte principper som skal opfyldes. Det kan blandt andet være forståelse og anerkendelse over for modparten. Man skal møde modparten som et subjekt og være åben, lyttende og tolerant.