torsdag den 23. april 2015

Praksisfortælling - Nadia og Emil




Praksisfortælling - Nadia og Emil


Nadia og Emil er i børnehave. Emil spiller på ipad, mens Nadia ser på. De er begge meget optaget af spillet. Nadia er meget ivrig for at, komme til at spille og spørger pædagogen Hanne hvornår det er hendes tur. Hanne svarer dertil at hun må vente lidt endnu, da Emils tur ikke er færdig endnu. Emil rejser sig lidt efter fra gulvet for at gå på toilettet, og efterlader ipad'en ubemandet på gulvet, ved siden af Nadia. Nadia kigger rundt og ser nu sit snit til at tage ipad’en. Da emil kommer tilbage fra toilettet , brokker han sig til Nadia, og pointerer at det stadig er hans tur til at spille. Nadia stritter imod og nægter at overgive ipad’en tilbage til Emil. Dette fører til et skænderi mellem børnene, hvilket fører til at pædagogen nu kommer og siger til Nadia og Emil at de ikke skal skændes. Hun introducerer et nyt spil på ipad’en, som de kan spille sammen. Det accepterer børnene og bliver venner igen.


Afsnit 1 - “Labov”


Indledning
  • “Nadia og Emil er i børnehave.”


Orientering
  • Scenen udspilles i Nadia og Emil’s børnehave.


Handlesekvens
  • Da Emil går på toilettet, tager Nadia hurtigt ipad’en til sig og begynder at spille. Emil kommer tilbage og mener at det stadig er hans tur til at spille. Nadia vil ikke give ipad’en tilbage, hvilket ender i et skænderi.
Evaluering
  • Budskabet er at skabe en fælles aktivitet, hvor begge børn kan deltage.
Resultat
  • Nadia og Emil godtager ideen Hanne kommer med og spiller sammen på ipad’en.


Afslutning
  • “Det accepterer børnene og bliver venner igen”




Afsnit 2 - “3 perspektiver”


Pædagogens perspektiv
  • Pædagogens syn på borgerne er at de begge er ligeværdige i situationen, men at Nadia må vente til at det bliver hendes tur som reglerne siger. da konflikten opstår vælger Hanne at løse den, ved et kompromi hvor begge børn kan lege med ipad’en og undersøge en ny leg i fællesskab.

Pædagogen ønsker at opnå at børnene kan mestre kunsten at vente på tur. Da dette ikke lykkes forsøger hun at få skabt en fælles leg mellem børnene, ved at introducere dem til et nyt spil, der opfordrer til fælles leg.

  • Pædagogen er meget fokuseret på at de skal spille sammen, så der ikke bliver gjort nogen forskel. Her ses ingen tydelige fordomme.

  • Instutitionskultur: Børnene skal så vidt som muligt lege sammen. Her bruges ipad’en som et medie hvor børnene kan kommunikere gennem teater og lave figurer som de kan udtrykke sig med. Institutionen lader børnene bruge deres fantasi.
  • Normer og værdier: Ønsket om at skabe en fælles leg, ved hjælp af det nye spil, ser vi som en stor værdi for institutionen og børnene. Leg med ipad kan hurtigt blive til en isolerende form for leg, og derfor er det vigtigt at man kan tænke i alternativer, så børnene får udviklet deres kommunikative færdigheder og får skabt gode relationer til hinanden.  


Borgernes perspektiv
  • Nadia har svært ved at acceptere at hun skal vente på at det bliver hendes tur, hun vil deltage i Emils leg, og ser hurtigt sit snit til at tage ipad’en før hun har fået lov, da emil skal på toilettet.
  • Borgerne vil gerne opnå retten til at spille på ipad. Skænderiet viser hvordan.
  • Nadia udtrykker at hun nu har retten til at spille, i og med Emil har forladt sin plads.
    Emil udtrykker uretfærdighed, da han stadig mener det er hans tur efter toiletbesøget.

Evaluerings perspektiv


  • Pædagogen kunne have valgt at tage Emils parti, ved at lade ham få ipad’en tilbage og omvendt kunne pædagogen have taget Nadias parti og have ladet hende få ipad’en. Hvilket vi kan formode ville have skabt en eskalering af konflikten, som ville skabe en ny problemstilling for både børn og pædagog.


  • Fortællingen viser os en mulig løsning til lignende problemstillinger vi kan komme ud for i vores arbejde. Der gives en mulig måde at gå til sådanne konflikter på og udfordrer os til at overveje hvad vi ville gøre hvis vi stod i pædagogens sted.

    Det er pædagogens opgave i denne situation, at finde ud hvad der er mest retfærdigt og det er op til os som fremtidige pædagoger at overveje i situationer som denne, hvordan man kan finde en løsning som er det fælles bedste.
  • Det kunne blive en udfordring at gøre situationen retfærdig for begge parter. I denne fortælling accepterer børnene at de nu skal spille sammen, men i et virkeligt scenarie, kan man let komme ud for, at den ene eller begge børn ikke vil gå med på det kompromis.

Afsnit 3 - “Udvalgte principper”


  1. Virkelighedsforståelse
    Børnene har to forskellige forståelser af virkeligheden. For Emil er okay at gå på toilettet, han  har en klar forventning om at ipad'en stadig er hans når han kommer tilbage. Nadia ser det som legitimt at tage ipad’en da Emil går på toilettet.


  1. Cirkulær - lineær
    I og med at Nadia ikke vil give ipad’en tilbage til Emil opstår et skænderi. Dette kan ses som et cirkulært samspil, idet begge børn holder på deres ret til at få ipad’en. Vi ser samspillet mellem pædagogen og børnene som værende lineært, da hun er meget løsningsorienteret, og ikke lægger op til forhandling eller dialog.


  1. Dialog og anerkendelse
Man må gå ud fra at der foregår en anerkendende dialog, da børnene accepterer forslaget om at skabe en fælles leg.  

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar