Praksisfortælling
Historien om ali
Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.
Afsnit 1 - “Labov”
Indledning
- “Fire drenge spiller på computer…”
Orientering
- Denne situation foregår sandsynligvis i en form for institution.
- Den udspiller sig i to rum - et computer- og et danserum.
Handlesekvens
- Da musikken tændes i danserummet forlader Ali sin plads i køen ved computeren, for at gå ind i danserummet.
- Ali danser for vildt og vil være i centrum. Han skubber til borde og stole og de andre børn og ødelægger legen for dem. De andre børn brokker sig over hans opførsel, men Ali ignorerer dem.
Evaluering
- Fortælleren ønsker måske at vise hvor stor forskel der ofte kan være på børn, når en eller flere har en anden-etnisk baggrund.
- Fortælleren virker til at have størst forståelse over for børnene der danser og gør Ali til syndebukken.
Resultat
- Ali får valget mellem at “danse ordentligt” eller at forlade rummet. Ali forlader rummet i oprør og kalder de andre for dumme og kedelige. Ali bliver ikke hørt og vælger at undgå en konflikt.
Afslutning
- Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.”
Afsnit 2 - “3 perspektiver”
Pædagogens perspektiv
- Pædagogen synes at Ali er for voldsom og vil have ham til at lege stille og roligt med de andre børn. Ali’s opførsel bliver til et problem og han ødelægger den gode leg, de andre børn er i gang med.
- Pædagogen ønsker at legen forbliver som den var og han/hun fortæller Ali at hans opførsel ikke er ok. Det er pædagogens ønske at Ali skal lege på de andre børns niveau.
- Det at Ali skal være i centrum og have plads til at være sig selv, kan ses som en fordom, i form af en stereotyp over for Ali og hans baggrund.
- Institutionskultur: I og med at institutionen har et danserum, indikereres der at der findes et sted i institutionen hvor der er plads til personlig udtrykkelse.
Der skal være plads til alle. I denne situation er det fra pædagogens synspunkt de dansende børn der skal være plads til.
Normer og værdier: Her tolereres ikke voldelig dans og skubben til de andre. Ali må træde ind i legen med respekt for de andre børn og den leg de har startet.
Læringssyn: Ali får et valg. Enten eller..
Menneske-/Samfundssyn: Ali er formodentlig anden-etnisk og måske har der været problemer med ham før. Pædagogen ser måske anderledes på Ali på grund af hans baggrund. Mindretallet skal indordne sig under flertallet.
Borgernes perspektiv
- Ali ønsker at være en del af et fællesskab, det lykkes ikke i computerrummet, nu forsøger han at blive en del af danselegen, hvilket også fejler, da børnene synes han er for voldsom. Ali føler sig ensom og misforstået.
Eksempler på dette kunne være:
1. “I er dumme og kedelige, fordi I ikke vil danse min dans, som JEG udtrykker den”.
2. “Hun skal ikke bestemme hvordan jeg skal danse - jeg smutter.” - Borgeren (Ali) ønsker at opnå de andre børns opmærksomhed, han søger anerkendelse og respekt. På denne måde kan han komme ud med eventuelle frustrationer.
Ali ønsker at blive set - dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. - Ubevidst udtrykker Ali frustration, gennem de voldelige handlinger.
Evaluerings perspektiv
- Pædagogen kunne have forsøgt at finde et kompromis, så man ikke ekskluderede men inkluderede Ali. Som f.eks. at indgå en dialog hvor, pædagogen fortæller Ali hvordan man danser så alle kan være med.
- At man skal se situationen fra alles synspunkt før man drager konklusioner. Der skal så vidt som muligt opnås en god løsning for alle parter. Man skal som pædagog forsøge at skabe dialoger i stedet for konflikt-løsninger.
- Udfordringerne i denne situation kunne være at få Ali til at forstå situationen set ud fra de andre børns syn. (virkelighedsforståelse)
Omvendt kan det også være svært at få de andre børn til at inkludere Ali i deres leg, eftersom hans opførsel har været et problem for dem i deres leg.
Afsnit 3 - “Udvalgte principper”
- Virkelighedsforståelse
- Det kan være svært for børn at se situationer ud fra andre syn end deres eget (Univers). Børn oplever kun deres egen virkelighed. Det er derfor pædagogens opgave at indvie børnene i hinandens virkeligheder (multivers). Så man kan få skabt en bedre forståelse for hinanden.
- Cirkulær - lineær
- Samspillet mellem pædagogen og Ali er lineært. Pædagogen er løsningsorienteret og det bliver derved næsten umuligt at skabe en cirkulær dialog med borgeren.
Ved at forsøge at indgå i en dialog med borgeren og stille spørgsmål i forhold til ham, kan man forhåbentlig opnå en cirkulær kommunikation mellem parterne.
- Dialog og anerkendelse
- For at kunne skabe en god dialog med en borger er der nogle enkelte principper som skal opfyldes. Det kan blandt andet være forståelse og anerkendelse over for modparten. Man skal møde modparten som et subjekt og være åben, lyttende og tolerant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar